Velkommen som medlem af Gedesby Østre Strand Grundejerforening – GØSG.
Foreningen har en aktiv bestyrelse som vælges på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen sørger for at pligtige og lovpligtige opgaver i Gedesby Strand varetages.
Foreningens arbejde
Vedligeholdelsen af områdets private fællesveje, grundejerforeningens hus, trailere og petanquebane.
Dialog og samarbejde med REFA, Guldborgsund Kommune, Guldborgsund forsyning, Digelauget, Gedesby Mølle og andre lokale initiativer, samt andre sommerhusgrundejerforeninger på Falster.
Vi holder øje med veje og stiers tilstand, afvandingsgrøfterne, beskæring for fremkommelighed og bekæmpelse af invasive arter. Og i samarbejde med medlemmerne, er vi opmærksomme på retvisende husnumre og vejskilte, bekæmpelse af rotter og andre skadedyr, korrekt affaldshåndtering osv.
Alt dette for blot kr. 1000,- om året i kontingent.
Derudover støtter hvert medlem hjertestarterordningen med kr. 10,- årligt (opkræves sammen med kontingentet).
Hold dine kontaktinformationer opdaterede
Når vi har opdaterede stam- og kontaktinformationer, kan vi sende relevante informationer, generalforsamlingsindkaldelse og kontingentopkrævning til dig.
Kontroller de informationer, der står i den fremsendte mail. Skal noget opdateres, så send de rigtige informationer til vores e-mail: kontakt@goesg.dk
Og hvis noget ændrer sig i fremtiden, bedes du orientere os, så vi får opdateret informationerne i vores medlemssystem.
Praktiske informationer
Her på hjemmesiden, er der informationer og hjælp til at sikre, at vi har et godt og velfungerende sommerhusområde.
I menuen “Praktisk info” kan du læse om de forskellige retningslinjer og gode råd for området.
Vi forventer du orienterer dig omkring følgende:
Affald og renovation
Byggeri og grunde
Strand og dige
Vand og kloak
Veje og stier
Dyreliv (både kæledyr og vilde dyr)
Hensyn og godt naboskab
